lørdag den 28. januar 2012

Weekend

Åh, jeg er så dårlig til at opdatere bloggen for tiden. Højskolen tager bare al min tid. Men jeg har det godt! Så godt!
I den her weekend er jeg dog hjemme i Hobro. Jeg skulle til musical på gym i går (fedt!), hente alt det, jeg har glemt, slappe lidt af - og se familien, selvfølgelig. Det er nu alligevel rart at få lidt ro i hovedet.
I aften har jeg date på Skype med skønne Kirstine. Og i morgen går turen så "hjem" igen. 4 timer i tog hver vej. Men det gør ikke noget, når man skal hjem lige meget, om man tager frem eller tilbage. Som Peter Plys så fint siger det:

Hjem er der, hvor der er nogen, der holder af dig

mandag den 23. januar 2012

Fantastisk



Jeg er nu startet på min tredje uge på Rødding Højskole, og jeg har det godt. Jeg har det rigtig godt! Det føles som om, vi har været her i flere måneder. Vi kender hinanden, som om vi altid har kendt hinanden. Vi opfører os, som om vi altid har været her.
Fantastisk.

/Sigrid

lørdag den 7. januar 2012

Today is gonna be the day.


I dag starter jeg på Rødding Højskole.
Og jeg er nervøs, spændt, glad. Mest af alt glad. Og spændt. Og nervøs.


Det bliver godt, det kan jeg mærke.

torsdag den 5. januar 2012

RH og en masse tøj



På lørdag starter jeg på Rødding Højskole. Så jeg er gået i gang med at finde alt (ALT!) det frem, som jeg absolut skal (SKAL!) have med og slet ikke kan undvære. En selvfølge er mit tøj, som nu ligger så pænt og fylder på min seng. Det er sindssygt svært, at finde ud af, hvad jeg skal have med. Jeans, t-shirts og striktrøjer, ja, men hvad med stilletter, kjoler og store smykker?!
Og kommer jeg mon nogensinde i seng i aften, når alt det tøj ligger dér?!!

mandag den 2. januar 2012