onsdag den 29. december 2010

På opdagelse..










.. På min lillebrors værelse.

tirsdag den 28. december 2010

Glædelig jul!


Lidt forsinket glædelig jul - og godt nytår!

mandag den 20. december 2010

Mange gange undskyld..

.. For virkelig dårlig opdatering de seneste to måneder!
Jeg har haft travlt med gymnasiet, da vi lige har afleveret den store SRP-opgave, så det har taget hele min tid. Desuden var jeg gået lidt træt i det her blogger-halløj..
Men nu er jeg tilbage og klar til mere blogning (er det et ord?)!

Jeg har nu juleferie, hvilket jeg virkelig nyder. SRP'en trak tænder ud, men den er ude af verden nu, hvilket er helt fantastisk!
Mor og far har dog stadig et par arbejdsdage tilbage, så Laurits og jeg skal lave konfekt og bage småkager de næste par dage! Dejligt!
Til sidst lige et par billeder af Kirstine og jeg fra juleafslutning/fredagsøl på Trykkeriet. Det var en vældig fin guirlande, de lige havde dér!

tirsdag den 12. oktober 2010

Nå.

Jeg skulle have siddet i et fly til Paris sammen med mit franskhold lige nu.
Men nej.
Som I nok ved, strejker franskmændene i øjeblikket pga. at pensionsalderen skal sættes op. Og dette resulterede i, at masser af tog og fly blev aflyst idag - inkl. vores.
Jeg er simpelthen så skuffet (det er vi vist allesammen). Vi havde glædet os så meget til en dejlig tur til Paris med dejlige mennesker. Måske kan vi komme afsted senere på året. Måske ikke.

Øv.

søndag den 26. september 2010

En kat og en sommerfugl








Vi har en masse æbler i vores have, som vi ikke kan bruge til noget. Det kan sommerfuglene tilgengæld, for de drikker nemlig æblesaften. Igår fangede mit Sony DSLR a330 og jeg en kat, der legede med sommerfuglene. Eller.. den fangede dem, og ja.. spiste dem.

onsdag den 15. september 2010

Min kære mors fødselsdag.







Min mor havde 50-års fødselsdag i onsdags. Det var en dejlig dag, hvor vi tog til Svinkløv Badehotel og spiste frokost. Dét var lækkert! Vejret var dårligt, men vi fik gået en lille tur (i regnvejr!) og tog hjem og tændte op i brændeovnen.. Så er det for alvor efterår!
Idag skal vi så holde festen - en såkaldt pigefrokost for 30 kvinder og seks mænd (som er tvunget med, da de er hendes far, mand, bror, nevøer og søn). Mor er helt rundt på gulvet, for der er jo kun 2 timer til gæsterne kommer, og nu skal jeg åbenbart stille glas frem og gå ud med skraldespanden!

lørdag den 28. august 2010

En opfordring.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at reklamere lidt for bandet Kreuzberg, som jeg går i klasse med. Jeg tænkte, at I jo evt. kunne bruge weekenden på at høre det (;
De er fire søde drenge, der spiller lækker rock i stil med Muse, Ginger Ninja, Block Party osv.
Tjek dem ud HER!

Mor og far er i sommerhus, Laurits er på efterskole, og jeg skal bruge weekenden på lektier/afleveringer, rengøring, Friends og A F S L A P N I N G! Det er dejligt!

fredag den 27. august 2010

tirsdag den 24. august 2010

lørdag den 14. august 2010

A Single Man



Igår var jeg alene hjemme med min mor, så vi lejede denne film, A Single Man, instrueret af designeren Tom Ford. Jeg har længe villet se den, men nåede det desværre ikke, da den gik i biografen. Men Gud, hvor er den fantastisk! Colin Firth spiller exceptionelt godt som den homoseksuelle George, der har mistet sin kæreste i et biluheld. Han beslutter sig for at begå selvmord, men i løbet af dagen ombestemmer han sig langsomt pga. forskellige ting, der sker, og personer, han møder. Tom Ford har virkelig gjort sit, for at få det rigtige udtryk frem i filmen: Genial klipning, smukke farver og fantastisk skuespil. Se den - nu!

fredag den 13. august 2010

3.g..

.. Hvilket betyder, at nedtællingen til nedenstående lækre sag er i gang!
Jeg har haft verdens nemmeste uge med (næsten) ingen timer fordelt på kun tre dage. Nice! Det er virkelig dejligt at se alle folk igen. Og desuden virkelig skønt at være 3.g'er - med magt. Fryd! (;

fredag den 6. august 2010

Hurra og fest

Idag skal jeg til indflytterfest hos hende her:

Mia fra Farveladeliv.
Jeg "varmer op" hos hende her:

Mathilde..
..Og det gør jeg sammen med hende her:

Kirstine - hende til venstre, hvis nogen skulle være i tvivl. Den anden er jo mig! (;
Jeg glæder mig helt ustyrligt til at se pigerne igen - og til at se Mias garanteret lækre lejlighed, selvfølgelig!

tirsdag den 3. august 2010

mandag den 2. august 2010

Sommerferie pt. 2



















DÚNÉ - Tivoli 23/7-2010

søndag den 1. august 2010

Sommerferie pt.1

























Her er så - langt om længe - de første billeder fra KBH. Vi opførte os for en gangs skyld som rigtige turister og så/oplevede alt. Marmorkirken, Amalienborg + Mary og Fredes palæ, Nyhavn, La Glace, Tivoli + Dúné, kanalrundfart, Louisiana, Charlottenborg fort, Glyptoteket og ikke mindst Sticks'n'Sushi (som varmt kan anbefales - det var helt eminent)!
Imorgen følger billederne fra koncerten med Dúné.....
Idag rydder jeg op i skuffer og skabe og prøver at få lidt styr på det hele inden skolestart. Jeg glæder mig til at komme i gang og til at se de andre; 3.g - here I come!
Igår havde jeg besøg af Kirstine. Det var super dejligt og skønt at se hende igen. Vi snakkede og spiste slik og lavede ikke rigtig noget, men det var nu bare herligt med noget selvskab. Og så oven i købet i form af Kirstine!