søndag den 28. februar 2010

Det er vel godt nok i sidste ende..

Nej, hvor gider jeg bare ikke den her uge!
Jeg er fuldstændig smadret, og jeg gider virkelig ikke noget i øjeblikket. Min faster overnattede her til idag, hvilket betød, at jeg var forvist til sofaen, da hun indtog min seng. Fair nok, men hvor sov jeg dog dårligt. Så er resten af ugen også bare ødelagt!
Da jeg kom hjem fra en egentlig okay dag, gik jeg en lang tur og tog nogle billeder. Det var simpelthen sådan et flot vejr her i Hobronx! Jeg lægger nogle billeder ud på bloggen imorge, når jeg har fået dem redigeret.
Nu vil jeg lave en kop the, lakere mine negle i en forårsfarve, finde min dyne, håbe på sol SNART, glæde mig til Dublin og Barcelona, høre John Mayer, finde min selvmedlidenhed frem og læse Obamas "Mod til at håbe". Det lyder da egentlig ganske okay, hvis jeg selv skal sige det!

fredag den 26. februar 2010

Hygge og halskæde.

Så er opgaven næsten færdig; jeg mangler nu kun finpudsningen. Puha. Så ser det alligevel ud til, at jeg får lidt fritid i weekenden. Mor tager til veninde-aften imorgen, så far, lillebror og jeg skal bare se (Disney) film og spise chips. Det bliver godt.

På mandag træder vi så ind i den første forårsmåned, hvilket ellers ikke er til at se.. Måneden byder ellers på både studietur til Dublin og familietur til Barcelona. Det betyder dog også, at der skal spares indtil da.. Men det bliver nu rart, at komme ned i varmen! Ja tak!

Halskæden på billedet er fra H&M, og jeg er fuldstændig håbløst forelsket i den. Jeg fik den med posten igår, og det var ventetiden værd! Min mor og jeg blev enige om, at den er så grim, at den er super smuk og sej. Den bliver virkelig lækker sammen med en sort top, et par stramme jeans og de lilla stiletter!

Mmmh...


torsdag den 25. februar 2010

Opgaven.


SUK.


Så blev det torsdag, og man skal igang med den dejlige, obligatoriske dansk/historie-opgave. Mit selvvalgte emne er De Puniske Krige i det gamle Romerrige. Umiddelbart noget som lød mere spændende, end det viste sig at være. Men det skal bare skrives og afleveres og overståes.

Netop på grund af den opgave burde jeg ikke lave alt muligt andet (som at skrive her på bloggen), men min koncentrationsevne idag er lig nul. Jeg må hellere gå ned og spise noget frokost med mor og håbe på, at koncentrationsevnen kan findes igen.

På billederne ser man skrivebordet à la idag: En masse bøger om det gamle Rom, to Holmegaard lysestager, som jeg fik af min faster. Jeg kan ikke bestemme mig for, om de er søde eller grimme. En deodorant er der også, og jeg ved ikke hvordan den er havnet på skrivebordet i stedet for på badeværelseshylden. Min uundværlige vaseline og en ko, som fungerer som et gavekort til en hyggeaften/bytur - julegaven fra min kære veninde, Katrine.

God dag - jeg håber, at I får lavet mere end jeg gør.

onsdag den 24. februar 2010

NORGE








Ja, jeg tænkte, at jeg lige ville lægge nogle billeder ind fra skiferien.
I år gik den til Hemsedal ca. midt i Norge. Det var lækkert.

Indtil jeg styrtede og vred mit knæ. Det betød to dage uden ski under fødderne, men sidste dag var jeg klar i dejligt skolskinsvejr. Lækkert.

Mit knæ gør stadig ondt, så måske skulle jeg få det tjekket?

Billederne er hjemmegjorte - altså, taget af undertegnede!

LÆKKERT.


Sådan.

Jeg havde egentlig en anden blog, men det fuckede op. Så jeg startede forfra.


Idag har været en okay dag. 2 x samfundsfag + dansk. Hvor vi ikke lavede noget, og fik tidligt fri. Jeg er ved at vænne mig til mit hår nu (som man kan se på billedet!). Men det er stadig meget lyst.. Synes jeg..

Imorgen og på fredag har jeg fri, da os 2.g'ere skal skrive den obligatoriske dansk/historie-opgave. Suk. Men så kan jeg sove længe på en torsdag. Lækkert.


Jeg er ved at blive lidt sindssyg af alt det her sne. Det er da vanvittigt. Og det blev ikke bedre, da man læste i Politiken, at meterologerne mener, at det vil blive et koldt forår - 6,1 grader i gennemsnittet. Nej tak.

Lidt sol ville være dejligt!