lørdag den 28. januar 2012

Weekend

Åh, jeg er så dårlig til at opdatere bloggen for tiden. Højskolen tager bare al min tid. Men jeg har det godt! Så godt!
I den her weekend er jeg dog hjemme i Hobro. Jeg skulle til musical på gym i går (fedt!), hente alt det, jeg har glemt, slappe lidt af - og se familien, selvfølgelig. Det er nu alligevel rart at få lidt ro i hovedet.
I aften har jeg date på Skype med skønne Kirstine. Og i morgen går turen så "hjem" igen. 4 timer i tog hver vej. Men det gør ikke noget, når man skal hjem lige meget, om man tager frem eller tilbage. Som Peter Plys så fint siger det:

Hjem er der, hvor der er nogen, der holder af dig

mandag den 23. januar 2012

Fantastisk



Jeg er nu startet på min tredje uge på Rødding Højskole, og jeg har det godt. Jeg har det rigtig godt! Det føles som om, vi har været her i flere måneder. Vi kender hinanden, som om vi altid har kendt hinanden. Vi opfører os, som om vi altid har været her.
Fantastisk.

/Sigrid

lørdag den 7. januar 2012

Today is gonna be the day.


I dag starter jeg på Rødding Højskole.
Og jeg er nervøs, spændt, glad. Mest af alt glad. Og spændt. Og nervøs.


Det bliver godt, det kan jeg mærke.

torsdag den 5. januar 2012

RH og en masse tøj



På lørdag starter jeg på Rødding Højskole. Så jeg er gået i gang med at finde alt (ALT!) det frem, som jeg absolut skal (SKAL!) have med og slet ikke kan undvære. En selvfølge er mit tøj, som nu ligger så pænt og fylder på min seng. Det er sindssygt svært, at finde ud af, hvad jeg skal have med. Jeans, t-shirts og striktrøjer, ja, men hvad med stilletter, kjoler og store smykker?!
Og kommer jeg mon nogensinde i seng i aften, når alt det tøj ligger dér?!!

mandag den 2. januar 2012

onsdag den 28. december 2011

Farvel til Kvickly




I morgen har jeg sidste arbejdsdag i Kvickly. Det er - trods alt - en smule vemodigt. Jeg er lidt trist over, at jeg ikke længere skal arbejde sammen med Jeppe, Kristine, Heidi, Monica og alle de andre. Men på den anden side glæder jeg mig også virkeligvirkeligvirkelig meget til at starte på Rødding Højskole. Jeg trænger i dén grad til luftforandring.

I går var der julefrokost med 4.ab, og på trods af mit minimale alkoholindtag og tilstrækkeligt med søvn, er jeg bare smadret. Så nu vil jeg krybe under dynen, læse et kapitel eller to i Frihed og så begive mig til drømmeland. Og så lige glæde mig til nytårsaften i Mortens lade med de dejligste mennesker, jeg kender.


God nat,
/Sigrid

fredag den 23. december 2011

She came home for christmas.









I dag er det den 23. december, og det betyder, at den allersødeste og bedsteste Kirstine kommer hjem og holder 3 ugers juleferie i Danmark. YAY.

Jeg glæderglæderglæderglæderglæder mig til at se hende!

tirsdag den 20. december 2011

Indlæg om Kvickly og sygdom og god jul (og en besked til Noah).




Jeg har været i Kvickly i 9 timer i dag, og jeg er godt træt nu. Jeg har været sløj hele weekenden og tog fri fra arbejde i går. Måske blærebetændelse, måske influenza, måske almen træthed. Øv. Jeg gider det ikke. Så i aften skal jeg tidligt i seng, da Kvickly også kalder i morgen. Men jeg glæder mig til julen - mormor og morfar og min moster kommer på fredag, og så skal juleaftensdag bruges i kirken sammen med det dejlige kor. Det plejer at være skønt, og det bliver helt sikkert også skønt på lørdag! :)

fredag den 16. december 2011

Åh, John!



Jeg elsker John Mayer meget, meget højt (og hvem gør egentlig ikke det?). Og så var min iPod lige så sød at spille denne dejlige sang for mig. Stille fredag aften med the, god bog og altså John M. Mums.

Godnat, sov godt - og god weekend.

/Sigrid

torsdag den 15. december 2011

Når du ser et stjerneskud..



Jeg er glad for tiden. Rigtig godt og grundigt glad.
Og der er kun lige godt tre uger, til jeg starter på Rødding Højskole.

/Sigrid

lørdag den 10. december 2011

Before I die I want to dance fast.






Okay, billederne (og overskiften) har vist ikke rigtig noget at gøre med resten af indlægget. Men de er gode, og jeg kan godt lide al den kreativitet, folk har lagt i deres svar. Before I die I want to dance fast. Before I die I want to truly live.

I går var jeg til spontan fest (koncert) med pigerne. Det var bare et lille hygge-arrangement i Ishuset med åben scene. Skide hyggeligt, sjovt, skønt.
Nu er jeg lidt flad, men TV2 sender masser af film, og mor laver the og finder småkager frem. Det er ganske okay, det her.

torsdag den 8. december 2011

Rufus/George








Billeder taget af Martin Schoeller


/God dag.

mandag den 5. december 2011

En lidt hvidere verden.



I dag vågnede jeg op til en lidt hvidere, smukkere, eventyrligere verden, end den jeg gik i seng til i går.

søndag den 4. december 2011

God musik i mine ører.


Jeg er blevet ret tosset med disse to søde fyre. Mmmh.
Glædelig 2. søndag i advent!

/Sigrid

lørdag den 3. december 2011

Jeg har givet mig selv en julegave...



Ipod Classic, silver, 160 gb


.. og jeg elsker den allerede meget, meget højt.

Desværre får jeg den først i hænderne sidst i december, da den er bestilt til USA, så Kirstine tager den med hjem til mig. Men så sparede jeg også 400 kr., så den ventetid overlever jeg nok ;-)


tirsdag den 29. november 2011

PW



Jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg ikke gad at blogge i dag. Men så skete der det, at kære Patrick Wolf lagde et link ud på Facebook til hans nye video til sangen Together. Det skal ikke være nogen hemmelig, at jeg er temmeligt forelsket i hr. Wolf og hans musik, og jeg har glædet mig meget til at se videoerne til hans nye singler fra albummet Lupercalia. Og denne video har levet helt op til forventningerne! Jeg er ret tosset med selve sangen, og jeg synes, at videoen fanger stemningen i sangen virkelig fint. Jeg kan især godt lide idéen med, at der (næsten) hele tiden er to Patrick Wolf'er, to ulve, to huse eller to violinister. Together, sammen.
Hør det, se det, elsk det.

/Sigrid

mandag den 28. november 2011

e.l.f




Jeg har modtaget min første pakke fra e.l.f - Eyes Lips Face - og jeg er svært begejstret. I pakken var der:

To børster - bronzing brush og smudge brush

En pakke kunstige øjenvipper i små buketter

En pallet med skes cremeøjenskygger - farverne er perfekte her til vinter

To læbestifter - Posh pink og nicely nude (sidstnævnte er en mineral læbestift)

En læbepomade - Strawberry creme

En neglelak - Glitter glam

Jeg er godt tilfreds med de ting, jeg har modtaget. Dog har jeg så også erfaret, at det klart kan betale sig at give de ca. 18 kr. mere for i hvert fald mineral læbestiften, da den generelt er bedre at bruge end den almindelige læbestift (men dén har til gengæld en virkelig pæn farve!).

Men altså, jeg er glad, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg bestiller fra e.l.f.!


/Sigrid

lørdag den 26. november 2011

Endnu en..



I går var jeg jo til gymnasiefest. God aften, men det er nok ved at være sidste gang. Det er en virkelig god anledning til at se folk, man ikke har set i lang tid, men det er så også det. Det er bare ikke det samme, når man ikke længere går på gymnasiet.
Men noget af det gode, der kom ud af dén fest, var, at jeg opdagede dette remix af Benny Benassis 'Cinema'. Det er lavet af en gut, der kalder sig Skrillex, og det er sindssygt fedt! I kender måske originalen, som jeg personligt selv er ret tosset med, men det her, det er vildt! Giv det er lyt :-)

fredag den 25. november 2011

God sang, god video, god aften



Normalt er jeg ikke specielt meget til Rihanna, men den her sang er altså virkelig god! Og videoen er bestemt også et kig værd!
I aften skal jeg til gymnasiefest med pigerne (jaja, jeg ved godt, at vi ér blevet studenter, meeeeen...). Og jeg glæder mig. Mia har fødselsdag, så det skal også lige fejres.
God sang, god video, god aften!