fredag den 18. juni 2010

Farvel barndom - goddag voksenliv.


I anledning af at dagen i dag er den officielt sidste dag i min barndom, har jeg fundet en masse billeder af min familie og hængt dem op på min væg. Der er mange flere billeder end dem her, men jeg har ikke flere rammer, så jeg skal en tur i genbrugsen i næste uge. Jeg elsker sådan nogle gamle billeder - specielt dem fra før 1980'erne. Der er bare noget over dem, som der ikke er på nyere billeder. Måske har det noget at gøre med, at der er tænkt over motivet - det er ikke ligesom i disse digitale tider. Det er fascinerende..
Imorgen bliver jeg så 18 år, og mor er helt oppe at køre over det. "Det er så vildt, at min lille skattepige bliver 18 år!". Jaeh, det er det da sikkert. Jeg synes det er underligt, at jeg praktisk talt bliver voksen om 6 timer..
Min moster kommer i aften og imorgen vælter resten af familien ind ad døren til brunch. Jeg tager dog afsted til Århus engang imorgen eftermiddag, da jeg jo skal til Northside Festival. Jeg glæder mig helt ekstremt - specielt til Mew!
God fredag aften - See you on the other side!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar