lørdag den 24. juli 2010

Sommer!

Hold da op, det er da godt nok lang tid siden jeg har skrevet noget her på bloggen! - jeg undskylder!
jeg har indtil videre brugt sommeren på Roskilde Festival '10 (som var fan tas tisk), mormor og morfar, sommerhus og lige nu er jeg i KBH med mor, far og lillebror. Det er dejligt! Vi har været rigtige turister og set A L T. Igår aftes var vi i Tivoli, hvor Dúné spillede - helt eminent koncert (er der forresten nogen, der har set en anmeldelse af den? Jeg kan nemlig ikke finde nogen..)! Imorgen tager vi videre til Sverige, hvor vi skal slappe af inden turen går hjem til Hobro..
Jeg har taget en masse, masse billeder, som jeg nok skal lægge ud på bloggen, når jeg engang får taget mig sammen og finder et sted med internet, som min computer kan bruge.. Det skal nok blive hurtigst muligt, bare rolig..

Fortsat god ferie til jer derude!

fredag den 25. juni 2010

... 2010.



Sjældent har jeg glædet mig så meget.

tirsdag den 22. juni 2010

Fødselsdag - igen.

Afrika-trilogien af Jakob Ejersbo
Margueritøreringe
Andre øreringe
Cd'er - Mika og The National
Gavekort
Jeg fik også en ring, som desværre var for lille, så den skulle byttes, et kørekort og penge.

Her er billeder af nogle af mine fødselsdagsgaver - og fjernsynskigning af den svenske Kronprinsesses bryllup. Lidt royal har man vel lov at være.

mandag den 21. juni 2010

Voksen.

Nå.
Så blev jeg voksen! - Sådan officielt, i hvert fald.
Jeg føler mig nu altså ikke specielt voksen.
Jeg er lidt kedelig, jeg ved det godt.
Men jeg havde i hvert fald en rigtig, rigtig dejlig fødselsdag.
Næsten hele familien kom til brunch lørdag formiddag og bagefter tog jeg med tilbage til Århus til Northside Festival. Jeg nåede Veto. Og græd til Mew. Smukt.
Desværre var vejret ikke specielt godt. Men det kan nu ikke ødelægge en fødselsdag i selvskab med dejlige, dejlige venner!

Billeder skal nok komme senere..

fredag den 18. juni 2010

Farvel barndom - goddag voksenliv.


I anledning af at dagen i dag er den officielt sidste dag i min barndom, har jeg fundet en masse billeder af min familie og hængt dem op på min væg. Der er mange flere billeder end dem her, men jeg har ikke flere rammer, så jeg skal en tur i genbrugsen i næste uge. Jeg elsker sådan nogle gamle billeder - specielt dem fra før 1980'erne. Der er bare noget over dem, som der ikke er på nyere billeder. Måske har det noget at gøre med, at der er tænkt over motivet - det er ikke ligesom i disse digitale tider. Det er fascinerende..
Imorgen bliver jeg så 18 år, og mor er helt oppe at køre over det. "Det er så vildt, at min lille skattepige bliver 18 år!". Jaeh, det er det da sikkert. Jeg synes det er underligt, at jeg praktisk talt bliver voksen om 6 timer..
Min moster kommer i aften og imorgen vælter resten af familien ind ad døren til brunch. Jeg tager dog afsted til Århus engang imorgen eftermiddag, da jeg jo skal til Northside Festival. Jeg glæder mig helt ekstremt - specielt til Mew!
God fredag aften - See you on the other side!

torsdag den 17. juni 2010

På eventyr med Jonas.

Idag har jeg været på eventyr med den gode Jonas. Jeg keder mig helt vildt her i læseferien, og Jonas har lige fået nyt kamera, så vi arrangerede en fototur i "vildmarken" her i Hobro. Vi mødte nysgerrige får og dumme køer, så det har ellers været en dejlig og begivenhedsrig dag!























mandag den 14. juni 2010